Oprydning i Søborg Kirkes lapidarium skal bane vej for naturkirkegård

Oprydning i Søborg Kirkes lapidarium skal bane vej for naturkirkegård

Oprydning i Søborg Kirkes lapidarium skal bane vej for naturkirkegård

# Nyt i Søborg Kirke

Oprydning i Søborg Kirkes lapidarium skal bane vej for naturkirkegård

Vi går nu i gang med en større oprydning i Søborg Kirkes lapidarium. Arbejdet skal både sikre de gamle gravsten, bevare de sten, der har historisk og lokal betydning, og samtidig være et første skridt i arbejdet med at udvikle en mere naturpræget kirkegård.

Et lapidarium er en samling af ældre gravsten, som er bevaret, efter at de oprindelige gravsteder er blevet nedlagt. Stenene fortæller om mennesker, familier, erhverv og slægter, der gennem tiden har været en del af sognet. På den måde er lapidariet også et lille lokalhistorisk arkiv under åben himmel.

Forud for oprydningen har vi gennemført et grundigt forarbejde i samarbejde med Museum Nordsjælland. Stenene er blevet gennemgået med henblik på at finde frem til, hvilke der har en særlig kulturhistorisk eller lokalhistorisk værdi og derfor skal bevares.

Vi har været meget optagede af, at det her ikke bare skulle være en praktisk oprydning. Gravstenene er en del af Søborgs historie, og derfor har det været vigtigt for os at få faglig hjælp til at vurdere, hvilke sten vi skal passe særligt godt på.

De sten, vi har udvalgt til bevaring, er blevet afmærket. De vil ikke blive udleveret, men skal sikres og siden have en ny placering, hvor de i højere grad kan indgå i en samlet fortælling om kirkegården og sognets historie.

De øvrige sten skal ryddes fra området. Derfor får pårørende og andre med tilknytning til en ikke-afmærket gravsten mulighed for at henvende sig, hvis de ønsker at overtage stenen.

Hvis du ønsker at afhente en ikke-afmærket sten, skal du henvende dig til graveren på

mobil 51181725 eller mail: soeborgkirke.a.lund@gmail.com inden d. 22 oktober.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed