Velkommen til Søborg kirke.                                                                    

Søborg kirke

Bygaden 38

3250 Gilleleje

Du kan finde os på krak

http://map.krak.dk/m/nR7kS

Sognepræst Pia Neibuhr kan kontaktes på

Tlf: 24 21 17 70 

Kirkebil

Har man ikke mulighed for selv at transportere sig til kirke, er det muligt at få en taxa frem og tilbage til gudstjenesten om søndagen på kirkens regning.

Ring til Pia – helst senest fredag - så bestiller vi en bil.            

 

 

DET SKER I SOGNET

"Jeg er fra 1/8 konstitueret som sognepræst i Søborg. Samtidig tiltræder jeg min nye stilling som mediekonsulent i Helsingør Stift. Jeg glæder mig til at lære jer og sognet bedre at kende." 
Sarah Thorngreen Auken 

 

 

 

Sogneudflugt

Sogneudflugt med kalkmalerier og sejltur på Maribosøerne lørdag d. 26. august

I skal tidligt op, for der er afgang fra Søborg kirke 8.30.

Første stop bliver 2 timer senere ved Skovpavillonen ved Fanefjord skov, hvor jeg har bestilt formiddagskaffen til os. Det er på Skovpavillonen at dele af serien Badehotellet er optaget og ejeren Lars Kleist vil vise os billeder og fortælle om optagelserne.

Når kaffen er indtaget, kører vi et smut forbi Fanefjord kirke og ser de spændende kalkmalerier, som er fra to forskellige perioder – de første fra omkring 1350 og senere omkring 1500 har kirken fået tilføjet yderligere malerier, formentlig af Elmelundemesteren, som også er kendt for malerierne i Keldby og Elmelunde kirker.

Derfra går turen videre til Maribo, hvor jeg har bestilt en sejltur af 50 minutters varighed på Maribosøerne. Maribosøerne er et af Danmarks største ferskvandssystemer med i alt 1140 hektar vandspejl. Søndersø er den største af søerne og Danmarks 8. største sø og rummer 13 regulære øer, 6 småholme og 3 hængesæk øer. Uden sammenligning Danmarks mest ørige sø. Vi får en naturvejleder med ombord, som fortæller om området, ligesom jeg har bestilt en picnicpose til os, så vi spiser frokosten på båden.

Efter sejlturen går vi op i Domkirken, hvor vi får en rundvisning og når den er færdig, kører vi nordpå igen. Vi er hjemme ca. 17.15.

Turen koster inklusiv kaffe, frokost, sejltur og guide 250 kr. pr. person. Der er plads til 45 på turen og tilmelding til Pia Niebuhr på mail: pin@km.dk eller tlf. 24211770 senest fredag d. 18. august.

 

 

 

 

 

 

cookie information